Undersøgelser
En psykologisk undersøgelse kan have forskellige designs afhængig af formål og indhold. Omfanget kan strække sig fra en specifik vurdering af et enkelt funktionsområde til en bred klinisk undersøgelse af grundlæggende personlighedsmæssige, sociale og kognitive funktioner. Produktet, altså tilbagemeldingsrapporten, kan være udformet som en kortere konkluderende tilbagemelding på en side eller to, eller det kan have form af en længere dybdegående og mere detaljeret rapport.
Alle undersøgelser starter med en omhyggelig afklaring af formålet med og grundlaget for det ønskede stykke arbejde, samt nøje forklaring af hvad der kan forventes af undersøgelsen. Her aftales også timeforbruget og prisen på arbejdet.
Psykologiske undersøgelser anvendes der, hvor der er behov for viden om generelle eller specifikke evne- og funktionsniveauer. Typiske eksempler er:
- Afklaring af ressourcer og barrierer i forbindelse med arbejdsevne
- Afklaring af ressourcer og barrierer i forbindelse med forældrekompetence
- Underbyggende grundlag for diagnosticering af psykisk lidelse, hjerneskade eller syndromer
- Retningsgivende grundlag for behandlings- eller plejeplaner
Hvad er en psykologisk test?
En psykologisk test kan have forskellige udformninger. Der findes selvrapporterende tests med fx. skalaer, ratings eller spørgeskemaer, performance tests med opgaver, der skal løses eller projektive tests, der baseres på fortolkning og analyse.
Psykologiske testninger står aldrig alene, men fortolkes i sammenhæng med den personlige historie og aktuelle situation. Ofte undersøges også med flere tests ad gangen, så grundlaget for fortolkning bliver bredere og mere sikkert. Resultater af psykologiske tests kan kun fortolkes på forsvarlig vis, hvis man har den rette art og et tilpas omfang af faglig baggrund. Mange af testene er klassificerede til kun at kunne administreres af psykologer og nogle gange også speciallæger i psykiatri. Psykologiske tests bør uanset grundlæggende uddannelse aldrig administreres og fortolkes uden kvalificeret supervision og certificering, hvor det kræves.
Nedenfor kan du se lidt information om forskellige former for tests. Det er dog ikke noget, som du behøver sætte dig ind i ved bestilling af en undersøgelse, da det er psykologen, der udvælger de rette tests til det givne formål.
Kognitive tests
Eksempler på kognitive tests er WISC og WAIS, som er (i hvert fald til dels) globalt validerede. De måler en række forskellige kognitive funktioner, også i sammenhæng med hinanden. RIAS/RIST er en anden kognitiv test, som er hurtigere og lettere at administrere, men hvis resultat ikke giver ligeså mange fortolkningsmuligheder. Ind imellem anvendes også stadig RAVEN, som dog kun måler på et par enkelte kognitive funktioner.
Neuropsykologiske tests
Ved en neuropsykologisk testning anvendes et sammensat testbatteri, som er tilpasset den enkelte situation. Eksempler på større og sammensatte neuropsykologiske prøver er D-KEFS, R-BANS eller REY's. Der findes også en række mindre neuropsykologiske delprøver, som kan sammensættes efter psykologens vurdering af, hvad der mere specifikt skal undersøges. Fortolkning af neuropsykologiske prøver kræver særlig psykologfaglig specialisering.
Skala tests
Der findes et større udvalg af forenklede tests, der er baseret på rating-spørgsmål og skalaer, og som munder ud i et samlet ja/nej svar i forbindelse med fx. depression, ADHD-symptomer, angst, stress m.v. Disse små tests er ikke anvendelige uden de er en del af et samlet interview- og testforløb, og deres enkle karakter stiller store krav til den fagperson, der administrerer testen. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo enklere testen er opbygget, jo mere supplerende viden om testpersonen kræver fortolkningen.
Projektive tests
De projektive tests er designet til at være ustrukturerede og mangetydige, sådan at resultaterne kommer til at basere sig på omhyggelig analyse af klientens egne valg og beslutninger. Disse tests er vanskelige at administrere og kræver omfattende oplæring og øvelse for psykologen. Eksempler på projektive tests er Rorschach eller TAT.
Personlighedstests
Der findes mange forskellige personlighedstests, som peger på personlige karaktertræk af forskellig art. Fælles for disse tests er, at de er validerede på baggrund af en normalt fungerende population, og derfor ikke kan bruges til at vurdere tilstedeværelse og art af psykopatologi eller forstyrrelser. Personlighedstestene er anvendelige i forhold til kortlægning af personlige ressourcer og barrierer. Et eksempel på en hyppigt anvendt personlighedstest er NEO-pi-r/3.
Screeninger
Der findes en mængde screeningsværktøjer indenfor neuropsykologi og psykiatri. De kan være udformet som spørgeskemaer, strukturerede interviews, gennemgang af simple opgaver eller observationer. Fælles for dem er, at de kun kan anvendes som fingerpeg til videre udredning.
Copyright 2017 Heidi Rømer Hansen