Psykologisk.info er en afspejling af min særlige interesse for psykologisk testning og undersøgelse samt formidling af resultaterne i erklæringer og rapporter.
Jeg er cand.psych. fra Københavns Universitet og autoriseret af socialministeriet. Jeg har arbejdet i psykiatrien siden 1998 og med samtalebehandling siden 2004, hvor jeg blev bachelor i psykologi. Jeg læste videre til psykolog samtidig med, at jeg arbejdede som behandler og underviser. Som psykolog har jeg udover testninger og undersøgelser primært haft med psykiatrisk psykologi og misbrugsproblematikker at gøre, men har også arbejdet et par år indenfor børne- og familieområdet, samt med behandling af kriser og traumer i privat praksis.
Privat er jeg gift og mor til to unge mennesker i teenage-alderen.